Nu er den her....!

Stenbideren, kulsoen, Kvabsoen. Kært barn har mange navne. Uge otte er åbenbart der, hvor stenbideren har meldt sin massive ankomst i danske farvande. I starten af denne uge kostede hundrede gram rogn en halvtredser, og i dag (fredag) har den enkelte steder været nede på halvt kilo for hundrede kroner. Det er efterhånden et stykke tid siden jeg har smagt på denne dejlige spise, at jeg helt havde glemt hvor fantastisk det smager.
Hapserne på billederne er en variation af stenbiderrogn med rygeost, rødløg og purløg på ristet brød. Enkelte af hapserne er uden rygeost, da alle ikke begejstret for den. Man kan også erstatte brødet med blinis og rygeosten med creme fraiche, hvilket også smager fremragende.

Nyd herligheden med et godt glas cava eller et godt glas hvidvin på sauvignon blanc druen.

Kommentarer