Langtidsgrillet svinekam

Der er intet som et rigtigt lækkert stykke svinekød. Denne metode sikrer dig lækkert og saftigt kød, især hvis du vælger at sprænge kødet, inden at du starter med at grille.


1) Et stykke svinekam med afmonteret svær og bundet op med kødsnor.
Med svær vejede det 1,5 kg, dvs. ca. 1 kg uden.
2). 5-6 spiseskefulde salt bliver blendet i en smule vand til sprængningen af kødet.

3). Sæt kødet ned i skålen. Hæld kold vand ned i skålen til stegen er dækket. Tilsæt 6-8 peberkorn samt 2 laurbærblade. Dæk skålen til og sæt den i køleskabet og lad den sprænge i 6 -10 timer.



4). Tænd op i din grill. Hvis du bruger kul, så hæld kun kul ned i den ene kulholder ca. ½delen af, hvad der kan være i en grillstarter. Men hav endelig lidt ekstra kul, hvis dine kul brænder hurtigt ud. Grillen skulle gerne have en temperatur omkring de 130*, hvilket også gælder, hvis du bruger gas.


5). Nu skal du grille stegen i 1½- 2 timer.( Læg ca. 40 minutter til stegetiden for hvert kg din steg vejer mere end den jeg viser) Jeg bruger stegetermometer og stopper grillningen, når den har nået en temperatur på  62-63*. Lad den hvile i 20 minutter og så er den klar til servering


*Server med ovnkartofler og bagt fennikel og evt. en klat "kryddermayo" (se "Emilies bøf bearnaise

*Drik en god Cotes du Rhone til eller en Aussie shiraz eller cabernet Sauvignon.

Kommentarer

Populære opslag