Gammel sur kommunistpis kontra Enzos træplanke...

La Morra

                                                                      

På min årlige sommerferie, var jeg så heldig at overnatte et par dage i den smukke by: La Morra i Piemonte.
Et virkeligt Mekka for den, der søger ro og ikke mindst gastronomiske oplevelser. Mit indlæg i dag vil primært handle om et par af de vine jeg hjemtog. Sidste dag i området var jeg på togt i Barolo by efter et par gode flasker eller tre...

Det første aircoditionerede sted fandt jeg hos producenten Damilano, hvor en ung smuk pige bød mig velkommen. Lidt uprofessionelt (måske lidt hedeslagsramt) lod jeg mig friste af at prøve deres topvin af med det samme. En virkeligt fantastiske indsmigrende Barolo Canubi 2009. Det er sjædent, at sådan en enkelmarks "son of a bitch" imponerer lige med det samme. Men en virkelig skøn næse med kamfer, lakrids, kirsebær og citrusfrugter. I glasset dansede den fine små yndefylde ballettrin, der lige blev afsluttet med lidt John Wayne støvletramp i slutningen.
Jeg fik også stukket næsen i deres Nebbiolo og Barbera superiore, men de var lidt svære at smage ordenligt efter Baroloen.

På vej hjem fra smagningen måtte jeg lige handle lidt ind hos den lokale vinpusher, hvor jeg fik fat i Bartolo Mascarellos dolcetto, årgang 2011 samt en ditto fra La Morra producenten Enzo Boglietti, årgang 2009, Det er netop disse to vine, der er hovedpersoner i dagens indlæg.

Bartalo

Dolcetto er normalt kendt som en hverdagsdrue i Piemonte, som de lokale med stor glæde har fyldt i dunke og nydt dem til egnsretter såsom: Tajarin og brassato m.m. De fleste dolcettoer er rimelig frugtige, men kan godt være lidt krasbørstige på grund af druens taninniveau (garvesyre).




Lad os starte med gode gamle Bartolo, som desværre ikke er blandt os længere. Han var helt igennem en svoren kommunist, men samtidig også en tilhænger af de traditionelle produktionsmetoder. I 0'erne var han på kant med selveste Berlusconi, da han havde skrevet: No Barique, no Berlusconi på sin netop udgivne Barolo. Det var med stor skepsis jeg gik til hans Dolcetto, da jeg forventede noget nørdappelerende rævepis.
Næsen var primært præget af vilde modne kirsebær og en smule lakrids. I glasset var der tilgengæld en fantastisk balance. De vilde kirsebær dansede en smuk kreativ dans rundt om mine smagsløg og sluttede af med et kærligt afsluttede bid med en lille diskret lakridssmag. Helt klart den bedste Dolcetto jeg har smagt ever.

Enzo

En uge senere tog jeg hul på Enzos Dolcetto. Jeg var lidt skræmt ved at prøve den, da hans Barberaer virker ret trælagret og fungerer bedre som brændeknude end nydelsesmiddel.
I næsen var der selvfølgelig en del træ, men ikke for meget. En lækker mostet blåbærfrugt strejfede også mine næsebor. I glasset  møder man igen mørk frugt, karameltoner, lidt lakrids og citrus i slutningen En lækker balanceret moderne vin, som helt fungerede godt til min "grillbakke" med bøffer, koteletter og Irma medister.

Bartolo Mascarellos dolcetto blev indkøbt i Barolo by  for 13 Euro. Herhjemme importeres han af Adriat vinimport og kan købes hos: www.Enoteca-vin.dk. Årgang 2011 er endnu ikke prissat.

Enzo Bogliettis dolcetto blev indkøbt for 10,5 Euro i Barolo by.Herhjemme importeres han af PRAN VINIMPORT.