Østrigsk gensyn.

For et par somre siden var jeg på sommerferie i Østrig. Udover en utrolig smuk natur og en renlighedselskende befolkning, er det det et land der er på vej på den vinøse front. Jeg har stadigvæk ikke glemt min afstikker til især Sudsteiermark tæt på Slovenien, som bedst kan beskrives som en østrigsk udgave af Toscana.
Lidt mere ovre mod den ungarske grænse finder man Burgenland, hvor den anmeldte vin er fra.

Huset Nitthaus har lavet en charmerende blanding af blaufrankisch og st. laurent. Næsen virker lidt lukket, men har fine noter af blåbær, hindbær og ikke mindst tørrede hindbær. I munden er der en lækker smag af blåbær, hindbær og en anelse krydrede elementer. Den optræder blødt, men har alligevel et syresmæk, som gør at vinen virker godt struktureret på en drikkevenlig og charmerende måde.

Prøv den til lyst fjerkræ, kalv eller en krydret pastaret.

Købes hos Superbest: to flasker for 150 kr.

Kommentarer

Populære opslag