Tenuta Roccadia, ferie på Sicilien, del 1.

De fleste danskere har drømt om ferie et øde sted i Italien, hvor alt bare emmede af autenticitet. Mens vinteren stod på læste jeg om Tenuta Roccadia i BT, hvilket jeg også fandt ud af at andre havde gjort, da jeg kom frem. Men mere om det senere. Stedet er det man på italiensk kalder: agroturismo, en bondegård med værelser til udlejning, enkelte byder også på morgenmad og aftensmad.

Da jeg læste om stedet lød det meget charmerende, en rustik bondegård, hvor "mamma" står i køkkenet og laver maden til dig. Hele to pools, hvor ungerne kunne fornøje sig. Gårdens dyr, som man gerne måtte klappe og ikke mindst heste, som man gerne måtte ride på. Stedet ligger Ca. 50 minutters kørsel fra Catania og kunne være svært at finde. For mig lød det som den ideelle familieferie for Kristina og jeg med vores teenage/tween piger på 11 og 14.

Jeg var heldig at få fat i billige billetter til Catania, dog med den " hage" at vi landede 23.25. Derfor tog vi også første overnatning lidt uden for Catania, så vi kunne være friske til næste dags strabadser. Vi var dog så uheldige, at vores gamle GPS lede os gennem  et feststemt Catania, hvor scootere og ubehøvlede.bilister herskede.

Efter et par afveje, fandt vi stedet, som i stemning og autenticitet kunne minde om det italienske sted Pierce Brosnan havde i filmen :" Den skaldede frisør".  Ejeren Pietro var virkelig sød og hjælpsom og vores værelse med hems var pænt og rent.

Der var temmeligt søndagstravlt, da vi ankom, fordi de lokale bruger stedet som søndagsudflugt. vi blev budt på en omgang "pasta a la Norma" til frokost, som bare sad i skabet. Gårdens hjemmehøstede auberginer og tomater samt krydderier var rigtig lækre. vi drak gårdens hvidvin til, som er lavet på grillo druen, der passede godt til retten med sin krydrede profil og grapeagtige bitterhed.

Efter frokost var det tid til at prøve stedets to pools, som var pæne og velholdte og plads nok til leg og afslapning.

Dagen efter startede vi morgenen op med en ridetur rundt om gården, hvor vi seå stedets marker og dyr. Der var godt styr på hestene og ridelæreren var sød og venlig, dog var engelsk ikke hans spidskompetence. Det var flot at se det golde, varme og lettere kuperede landskab med afgrøder og oliventræer. Man følte sig næsten som en siciliansk "patron", der var ude at inspicere sine marker.