kalveskank på sydfransk maner.

På en blæsende og efterhånden kold fredag, var det tid til at finde "den sorte gryde" frem igen og brillere med en super enkel ret.
Disse få ingredienser skal der bruges til en sydfransk omgang kalveskank.



Du skal bruge følgende.

1,5 kg Kalveskank.
1/2 l. Kalvefond.
1/2 fl. Rødvin.
1 Stort løg.
1 Hvidløg.
4 Gulerødder.
Lidt hvedemel.
Salt og peber.

Tilbehør.
Butternut græskar.
Linser.
Olie.
Chili.
Svampe.
I
Fremgangsmåde

1. Hak løg, hvidløg og gulerødder fint.


2. Skær fine snit på siden af kalveskankene og vend dem i mel.

3. Sæt en gryde over og hæld en solid klat olie i bunden af gryden og sauter grønsagerne i 4 minutter og tag dem op af gryden.

4. Hæld lidt mere olie i gryden og brun de melvendte kalveskanke til de får en fin brun farve.


5. Put grønsagerne ned i gryden igen til de brunede skanke og hæld vin på og lad det koge lidt ind.

6. Hæld derefter kalvefonden ved og lad det simre 2- 3 timer til det er smeltende mørt.

7. 35 minutter før kalveskankene er færdige, skærer man butternutgræskaret ud i både og fjerner kernerne. Gnid dem ind i olivenolie og drys med salt, chili og peber. Sæt dem ind i en varm ovn, som er 200 grader varm.

8. Kog linserne ved ikke alt for hård varme i 15-20 minutter.

9. For at gøre det lidt eksklusivt, kan man vælge  at stege lidt  af årstidens svampe til. I dette tilfælde kantareller.

10. Anret kalveskank, græskar, linser og svampe på tallerkenen med lidt sky over.


Vintips: Var det bare for kalveskanken, kunne de fleste røde fungere. Men pga. chilien, vil jeg anbefale en frugtig Cotes Du Rhone eller en ditto Barbera. En oversøisk Shiraz ville også kunne klare retten.

Kommentarer

Populære opslag